Adolf var af stand velb ren
men han elsked Thora uden held
s styrted han sig lige ud fra Rundet rn
og slog sig rent forskr kkeligt ihjel
Hul i det

Thora sad og gr d ved n len
Da hun fik at vide Adolfs d d
s gik hun hen og drak af vitri len
og d de af den slemme drik hun n d
Hul i det

Adolfs fader t lte ikke
at hans s n s skammeligt omkom;
s traurig h ngte han sig i en strikke
da f rst han havde drukket flasken tom
Hul i det

Moderen fik knapt fornummen
at de andre s dan vandret bort
s hun sig tog en snaps af opiummen
og sov sig d d, ak, livets fryd er kort
Hul i det

Deres skr dder var af slagsen
da han m rked, kunderne blev v k
myrded han sig samme dag med saksen
Da konen s det, d de hun af skr k
Hul i det

Og en mand, som kom fra Fyen,
sk nt han slet, slet ingen havde kendt
da han s , hvor galt det var i byen
sk d han sig ved Thoras hus omtrendt
Hul i det

Jeg, som drejer denne kasse
jeg er ked af livet, ser I vel
men jeg vil ikke d som denne masse
Nej, jeg vil langsomt drikke mig ihjel

Hul i det